- Dansk
- English
Vi kender nok alle situationen: Man stirrer intenst ned i den åbne mælkekarton – for er mælken dernede i dybet mon blevet for gammel? Eller man stikker forsigtigt snuden ned til den sidste smule creme fraiche i bøtten. Den ser jo egentlig fin ud – men datomærkningen siger altså, at den er for gammel?
Hvad gør man?
Desværre ender mange af disse situationer med, at mejeriprodukterne ryger i skraldespanden. For hvorfor tage chancen? Heldigvis findes der råd for, hvordan du skal forholde dig til mejeriprodukter, så de ikke ender som spild.
Der findes i grove træk 4 typer mejeriprodukter:
Mælk og fløde er to af de mest populære friske mælkeprodukter, og desværre også noget af det, der oftest ender i skraldespanden.
Friske mælkeprodukter har som udgangspunkt en meget neutral smag og duft – og det skal de som hovedregel blive ved med at have. Du vil ikke være i tvivl, hvis produkterne enten lugter eller smager surt – og så skal de smides ud. Har mælken været åbnet nogle dage, kan den godt få en svag lugt af køleskab. Den kan sagtens stadig drikkes og bruges i madlavningen til en suppe, en grød, en pastaret eller i kaffen.
Der findes rigtig mange forskellige ostetyper, men i forhold til madspild kan vi dele dem op i 2 typer: De bløde og de hårde oste, hvilke skal vurderes lidt forskelligt. For begge typer gælder det, at du skal bruge især din synssans til at vurdere, om produkterne er ok at spise.
En blød ost, som brie eller smøreost, kan som oftest holde sig længere end sidste anvendelsesdatoen. Kommer der synlig mug på produktet, skal osten smides ud. Hvis duften bliver for markant for din smag, kan osten sagtens bruges i sovse, pastaretter eller supper.
En hård ost er pga. dens konsistens mindre modtagelig over for mug. Bliver osten angrebet, kan området skæres fra, og resten kan stadig bruges frisk eller i madlavningen. En hård ost er også velegnet til at rive og komme i fryseren uden at den ændrer væsentlig konsistens eller smag
Creme fraiche og yoghurt er eksempler på syrnede mælkeprodukter. Et syrnet mælkeprodukt er blevet tilføjet kontrollerede bakterier, som gør det svært for andre bakterier at leve der. Produkterne er derfor mere modstandsdygtige end de friske mælkeprodukter, og der går længere tid før, de ikke længere kan spises. Det er først, når der er synlig mug på produktet, at de skal kasseres.
Produkterne har en mere eller mindre syrlig duft, som udvikler sig, når de står åbne i køleskabet. Bliver yoghurtens duft for sur til, at du har lyst til at spise den ren, gælder det det samme som med de friske mælkeprodukter. Nemlig at den sagtens kan bruges i madlavningen til enten suppe, bagværk eller lignende.
På grund af det lave vandindhold i smør og smørbare produkter kan de holde sig meget længe. Du vil ikke være i tvivl, hvis din smør er blevet harsk, da den så vil lugte meget ubehageligt – og du vil på ingen måde have lyst til at bruge produktet. Smør kan med stor fordel blot fryses ned, uden det gør noget ved konsistens eller smag.
Vi kender nok alle sammen situationen: Man stirrer intenst ned i den åbne mælkekarton – for er mælken dernede i dybet mon blevet for gammel? Eller man stikker forsigtigt snuden ned til den sidste smule creme fraiche i bøtten. For den ser jo egentlig fin ud – men datomærkningen siger altså, at den er for gammel? Hvad gør man?
Desværre ender mange af disse situationer med, at mejeriprodukterne ender i skraldespanden. For hvorfor tage chancen? Heldigvis findes der råd for, hvordan du skal forholde dig til mejeriprodukter, så det undgås, at de ender som spild.
DER FINDES I GROVE TRÆK 4 TYPER MEJERIPRODUKTER:
For at finde ud af, om de stadig er ok at spise, skal du hverken bruge dyre redskaber eller have en universitetsgrad – i stedet skal du blot bruge noget så simpelt som dine sanser.
Så frem med øjne, næse og mund!
FRISKE MÆLKEPRODUKTER
Mælk og fløde er to af de mest populære friske mælkeprodukter, og desværre også noget af det, der oftest ender i skraldespanden.
Friske mælkeprodukter har som udgangspunkt en meget neutral smag og duft – og det skal de som hovedregel blive ved med at have. Du vil ikke være i tvivl, hvis produkterne enten lugter eller smager surt – og så skal de smides ud. Har mælken været åbnet nogle dage, kan den godt få en svag lugt af køleskab. Den kan sagtens stadig drikkes og bruges i madlavningen til en suppe, en grød, en pastaret eller i kaffen.
SYRNEDE MÆLKEPRODUKTER
Creme fraiche og yoghurt er gode eksempler på syrnede mælkeprodukter. Et syrnet mælkeprodukt er blevet tilføjet kontrollerede bakterier, som gør, det svært for andre bakterier at leve der. Produkterne er derfor mere modstandsdygtige end de friske mælkeprodukter, og der går længere tid før, de ikke længere kan spises. Det er først, når der er synlig mug på produktet, at de skal kasseres.
Produkterne har en mere eller mindre syrlig duft, som udvikler sig, når de står åbne i køleskabet. Bliver yoghurtens duft for sur til, at du har lyst til at spise den ren, gælder det det samme som med de friske mælkeprodukter. Nemlig at den sagtens kan bruges i madlavningen til enten en suppe, et bagværk eller lignede.
OST
Der findes rigtig mange forskellige ostetyper, men i forhold til madspild kan vi dele dem op i 2 typer: De bløde og de hårde oste, hvilke skal vurderes lidt forskelligt. For begge typer gælder det, at du skal bruge især din synssans til at vurdere, om produkterne er ok at spise.
En blød ost, som brie eller smøreost, kan som oftest holde sig længere end sidste anvendelsesdatoen. Kommer der synlig mug på produktet, skal osten smides ud. Hvis duften bliver for markant for din smag, kan osten sagtens bruges i sovse, pastaretter eller supper.
En hård ost er pga. dens konsistens mindre modtagelig over for mug. Bliver osten angrebet, kan området skæres fra, og resten kan stadig bruges frisk eller i madlavningen. En hård ost er også velegnet til at rive og komme i fryseren uden at den ændrer væsentlig konsistens eller smag.
SMØR
Pga. det lave vandindhold i smør og smørbare produkter kan de holde sig meget længe. Du vil ikke være i tvivl, hvis din smør er blevet harsk, da den så vil lugte meget ubehageligt – og du vil på ingen måde have lyst til at bruge produktet. Smør kan med stor fordel blot fryses ned, uden det gør noget ved konsistens eller smag.
Vupti! Måske er du nu blevet klogere på, hvordan du undgår madspild? Har du lyst til at vide mere af den slags og blive bedre i køkkenet, så er Madspildsskolen nok noget for dig. Vi glæder os til at se en masse nysgerrige børn og voksne til Madspildsskolen i efterårsferien (billetsalget starter d. 29/9).
Arla Fonden
Sønderhøj 46
8260 Viby J.
CVR-nr. 34737215
E: info@arlafonden.dk
T: (+45) 70 22 55 00
Bemærk: Arla Fonden kan ikke søges
© 2024 Arla Fonden
Privatlivsinformation – Betingelser – Brug af cookies
