3 dl kærnemælk, A38, yoghurt eller tilsvarende
5 dl koldt vand
10 g gær
100 g revet frugt eller grønt (fx gulerod, squash, rødbede, græskar, æble eller pære – hvad end du har i køleskabet
175 g havregryn
600 g hvedemel
1.5 tsk groft salt
2 dl blandede kerner og frø (fx græskarkerner, sesamfrø eller hvad du ellers har i skabet
Kom vand, syrnet mejeriprodukt, gær, revet frugt og/eller grønt, havregryn og salt i en skål og rør det godt sammen. Tilsæt hvedemel og slå dejen godt sammen med en grydeske – dejen skal være fugtig. Drys kernerne på toppen af dejen. Dæk skålen med fx et låg eller en pose og stil dejen i køleskabet natten over eller mindst 8 timer.
Tænd ovnen på 250° – varmluft og sæt en bradepande til opvarmning i ovnen på nederste rille.
Når ovnen er varm: Dyp en spiseske i vand, og form det antal boller du skal bruge, ved at sætte klumper af den bløde dej på en plade med bagepapir.
Sæt straks bollerne i ovnen (ellers falder de sammen) og smid ca. 1 dl vand i den varme bradepande nederst i ovnen. Luk straks ovnlågen, så dampen bliver i ovnen.
Bag bollerne i 15-20 min. – de bliver ekstra sprøde af dampen, så sørg for at holde ovnlågen lukket under hele bagningen. Træk de varme boller over på en bagerist og lad dem køle af.
Arla Fonden
Sønderhøj 46
8260 Viby J.
CVR-nr. 34737215
E: info@arlafonden.dk
T: (+45) 70 22 55 00
Bemærk: Arla Fonden kan ikke søges
© 2024 Arla Fonden
Privatlivsinformation – Betingelser – Brug af cookies