Stillingsopslag: Kommunikationspraktikant til foråret 2025

Arla Fonden søger en kommunikaitonspraktikant til foråret 2025. Vi leder efter en studerende, som brænder for at skabe meningsfuld kommunikation om en vigtig sag.

Vi forestiller os, at du vil passe godt ind hos os, hvis du finder nogle af disse opgaver spændende:

  • Idéudvikling og content creation af indhold til vores SoMe-platforme
  • Vedligeholdelse og udvikling af arlafonden.dk (WordPress)
  • Planlægning og eksekvering af vores skolerekrutteringskampagne
  • Researchopgaver – så vi hele tiden sørger for at udbygge vores viden
  • Oversættelser (dansk/engelsk)
  • Koordinering og opsætning af fx undervisningsmaterialer i samarbejde med ekstern grafiker
  • Udarbejdelse af oplæg/præsentationer til diverse møder eller events
  • Andet – som du fortæller os 😉

Du kommer til at have din daglige gang på vores kontor på Sønderhøj 46 i Viby J., hvor Arla Fondens sekretariat på fem personer holder til. Vores øvrige kollegaer har sin daglige gang i læringsaktiviteter rundt omkring i landet. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores kommunikationsansvarlige, ligesom du også vil få selvstændlige opgaver.

Arla Fonden arbejder for at skabe madglæde og bæredygtige madvaner hos den næste generation. Det gør vi blandt andet igennem vores læringsaktiviteter, men også viden, data og analyser inden for mad, børn, trivsel mv. spiller en stor rolle hos os.

Vi kommunikerer i høj grad til skoler/lærere/elever og til faglige relationer/stakeholdere. Du vil altså få lov at prøve kræfter med kommunikation til meget forskellige målgrupper.

Det er en fordel hvis du enten:

  • Har kendskab til fx Mailchimp, Google Analytics, Meta Business Suite eller lignende
  • Har en naturlig interesse for formidling
  • Har flair for tekstproduktion og budskabshierarkier
  • Har arbejdet med visuel kommunikation
  • Har sans for koordination

Vilkår
Det er et krav, at du er under uddannelse og at din praktikperiode minimun er tre måneder. Praktikopstart er i starten af 2025 – vi tilpasser tidspunkt, så det passer dit uddannelsesforløb bedst. Som udgangspunkt vil praktikken være på 37 timer pr. uge, men vi er fleksible i forhold til din uddannelse. Praktikken er ulønnet.
Ansøgning og CV sendes til os på ansoegning@arlafonden.dk. Vi afholder samtaler løbende.

Ved spørgsmål kan du række ud til Nanna Askjær Madsen på telefon 20 49 38 97.