Har du lyst til at arbejde med en vigtig dagsorden og samarbejde om at fremme børn og unges sundhed og trivsel? Er du god til at holde styr på opgaver, leverancer og deadlines? Trives du med at samarbejde med mange forskellige fagligheder? Og er du klar til at løse store som små opgaver? Så har du mulighed for at blive Arla Fondens nye Projektleder og blive en del af en ambitiøs fond, der har til formål at skabe en bæredygtig og positiv forandring for børn og unge.
Projektleder bliver omdrejningspunkt for Arla Fondens projekter fra ide til drift
Som ansvarlig for Arla Fondens projektstyring kommer du til at arbejde med research, beslutningsgrundlag, udviklingsopgaver i projekternes forskellige faser samt operationelle opgaver i forbindelse med lancering/implementering.
Opgaverne er alsidige og dækker over:
- Drive små og større projekter fra ide til beslutningsgrundlag og fra opstart til implementering og drift, alt sammen med øje for tid, kvalitet og økonomi
- Have overblik i alle faser af et projekt og understøtte, at alle projektdeltagere arbejder sammen mod samme mål og i overensstemmelse med projektplanen
- Research og indsamling af data til projekterne
- Deltage i udvikling af både initiativer og kommunikation omkring initiativerne
- Derudover er der i stillingen også en række faste samt ad hoc administrationsopgaver
Vi lægger vægt på, at du
- har et par års erfaring med udviklingsprojekter og projektstyring. Hvor du har erfaringen fra er ikke afgørende, men det kunne være fra undervisning eller events
- er god til at samarbejde og at du også kan lide at arbejde selvstændigt med egne opgaver
- har erfaring med at skabe overblik over et projekt, dets faser, leverancer og deadlines
- er god til at skabe dialog med samarbejdspartnere
- er grundig og systematisk
- sætter en ære i at overholde egne deadlines og at der er styr på tingene
- er en teamplayer, der vil indgå i et lille team, hvor vi arbejder tæt sammen
Du bliver en del af en ambitiøs fond med fokus på børns sunde og bæredygtige madvaner
Arla Fonden bidrager til at styrke børn og unges madglæde, maddannelse og bæredygtige madvaner, og vi tror på, at børn og unge lærer bedst gennem aktiv læring i fællesskaber. Arla Fonden tilbyder involverende læringsaktiviteter, primært med fokus på de 10–15 årige. Samtidigt bidrager Arla Fonden med viden og dialog med det formål at sætte børn og unges madvaner og maddannelse på dagsordenen, så vi sammen kan skabe en positiv forandring nu og ind i deres voksenliv.
Arbejdssted og ansættelsesvilkår
- Arla Fondens projektmedarbejder refererer til Arla Fondens direktør og indgår i et team på fem personer i Arla Fondens sekretariat på Sønderhøj 46, 8260 Viby J. Derudover har man syv kolleger, primært undervisere i Fondens madaktiviteter, der afholdes i hele landet
- Stillingen er en fuldtidsstilling og fastansættelse
- Løn og øvrige vilkår aftales i forbindelse med ansættelsen
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning til ansoegning@arlafonden.dk senest den 11. januar 2024. Ansøgning og tilhørende bilag skal mailes i én samlet PDF-fil.
Der gennemføres samtaler den 17. og 18. januar på Sønderhøj 46, 8260 Viby J.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Sanne Vinther på tlf. 40332333.
Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set annoncen.