I Arla Fonden arbejder vi for, at børn i 6. til 8. klasse får lyst til at lave mad og lære mere om madlavning og råvarer. Vi har fokus på, at det er sjovt og lærerigt at lave mad sammen – og at vores mad skal være bæredygtig, så vi passer på både miljøet og vores egen sundhed og trivsel.
Vi har brug for børnenes stemme, når vi udvikler vores aktiviteter, og derfor nedsætter vi i skiftende byer et Børnepanel. Børnepanelet består af seks børn – denne gang fra Aarhus og omegn.
Om dig
- Går du i 7. klasse?
- Er du god til at bidrage, når du samarbejder med andre, og når I har fælles snakke på klassen?
- Er du udadvendt og åben?
- Er du god til at finde løsninger, har god energi og et godt humør?
- Kan du lide at lave mad og søger tit inspiration til madlavning?
Så vil du helt sikkert synes, det kunne være spændende at blive en del af Arla Fondens Børnepanel.
Mere om arbejdet i Arla Fondens Børnepanel
Vi forestiller os, at Børnepanelet mødes seks til otte gange i løbet af året. Normalt vil det være en eftermiddag eller oftest en lørdag formiddag. Derudover vil du en eller to gange pr. år skulle deltage i et arrangement et andet sted i Danmark – med overnatning og transport i tog eller personbil. Her får du brug for at kunne få fri fra skole.
Du vil naturligvis få betaling for de timer, du bruger i Børnepanelet, og desunder vil du få dækket dine udgifter.
Sådan søger du
Snak med dine forældre, om Børnepanelet kunne være noget for dig. Lav en lille videooptagelse på mellem et halvt og et helt minut, hvor du fortæller om dig selv, og hvorfor du gerne vil være med i Arla Fondens Børnepanel. Videoen sender du til mikkel.kruuse.andersen@arlafonden.dk – gerne hurtigst muligt, men senest den 18. februar 2024.
Alle der sender en videoansøgning får svar.