MADlejr er begyndt at give genklang på skolerne, og på Skoleledernes årsmøde kom mange skoleledelser forbi for at snakke om deres oplevelser med MADlejr.
I slutningen af oktober deltog Arla Fonden på Skoleledernes årsmøde i Aarhus. Arrangementet gav anledning til respons, drøftelser og refleksioner fra de skoler, som benytter sig af Arla Fondens MADlejr. Drøftelserne handlede primært om, at MADlejr for skolerne er meget mere end en lejrskole. Det er et forløb, hvor sundhed og trivsel er i fokus, og hvor de mange positive muligheder på MADlejr understøtter vejen mod sundere madvaner. Dette blev udtrykt af mange som fortalte, hvordan MADlejr har været en rigtig god oplevelse for deres elever, og hvordan det har flyttet dem i forhold til det at lave mad, turde smage på noget nyt og klassens fællesskab.