Helt ny forskning viser, at børn bliver styrket i deres madkompetencer af at være på Arla Fondens madlejrskole. ”Nu har vi videnskabens ord for, at de næsten 10.000 børn, der har været på MADlejr, er taget hjem med nye kompetencer. De er blevet bedre klædt på til at lave, forstå og håndtere mad,” siger direktør for Arla Fonden, Sanne Vinther.
Næsten 10.000 børn har været på Arla Fondens madlejrskole, MADlejr, siden begyndelsen for godt seks år siden. Det er 6. og 7. klasser fra hele landet, der er blevet kastet ud i at lave mad uden opskrifter, lave mad af rester, møde nye grøntsager, nye tilberedningsmåder og blive inspireret til, hvordan de undgår madspild. Børnene er blevet madmodige, selvhjulpne og har fået succesoplevelser, der giver lyst og gåpåmod i køkkenet – også når de kommer hjem.
Eller det har i hvert fald været formodningen. Den konklusion har været foretaget på baggrund af 10.000 børns tilbagemeldinger til underviserne undervejs, samt på baggrund af en undersøgelse af godt 5.000 af børnene, der selv har vurderet deres udbytte. I undersøgelsen mente 90 procent af eleverne, at de havde fået højt udbytte af undervisningen. Samtidig sagde 90 procent af lærerne, at de blev inspireret til deres egen undervisning efterfølgende.
Nu beviser den nye forskning hvad eleverne selv har givet udtryk for i den løbende evaluering.
Maddannelse er nu defineret
Nu offentliggøres der til gengæld helt ny forskning. Torsdag den 22. april fremlægges ny forskning i børns maddannelse ved et arrangement afholdt af Rådet for Sund Mad. Baggrunden for forskningen har været behovet for indsigt i, hvordan maddannelse kan måles og i Arla Fondens ønske om at få en videnskabelig dokumentation for effekten af madlejrskolerne. Kan man måle ændringen i børns maddannelse, efter at de har været på MADlejr?
Det korte svar på dette spørgsmål er ja.
Forud har ligget flere banebrydende forskningsprojekter som DTU Food og Steno Diabetes Center Copenhagen har foretaget. Arla Fonden har i en årrække ønsket at måle på effekten af børns deltagelse på MADlejr, men forskerne har været tilbageholdende med at kaste sig ud i målingerne, for der har ikke eksisteret værktøjer til at måle med.
Udgangspunktet for den nye forskning i maddannelsen er komponenter udviklet af ph.d. Jette Benn fra Aarhus Universitet, der har defineret fem madkompetencer hos børn: At vide, at kunne (at gøre i forskningsprojektet), at ville (at drage omsorg), at være (at tage stilling og ansvar), at sanse.
Med de fem madkompetencer som udgangspunkt har forskerne fra Steno Diabetes Center Copenhagen udviklet et spørgeskema, som spørger ind til børnenes madkompetence. På den baggrund har forskerne kunnet måle børnenes maddannelse før og efter MADlejr. 12 klasser, der har været på MADlejr, har besvaret spørgeskemaet, og 12 klasser, der ikke har været på MADlejr, har også besvaret skemaet.
MADlejr giver børnene kompetencer
Ved at sammenligne målingerne før og efter MADlejr, kan forskerne konkludere, at børnene øger deres maddannelse ved at tage på MADlejr.
Børnene bliver på MADlejr bedre indenfor mindst tre af de fem parametre: Viden, sansen og kunnen, viser undersøgelsen.
Børnene får større viden om mad. De bliver bedre til at bruge deres sanser i madlavningen – at smage og smage til. Og de får større praktiske kompetencer. De bliver groft sagt bedre til at lave mad.
”Med den nye forskning har vi fået dokumenteret, at Arla Fondens MADlejre gør en forskel og klæder børnene på ved at øge deres maddannelse. Når børnene får de kompetencer, bliver de også bedre i stand at håndtere deres egen sundhed i fremtiden” siger Sanne Vinther, direktør i Arla Fonden.
Hun er meget begejstret for, at Arla Fonden nu har forskernes ord for, at MADlejren gør børnene dygtigere.
”Vi har nu haft næsten 10.000 børn og unge igennem et forløb, hvor de er dykket ned i madvarer og råvarer og har oplevet det dejlige i at lave mad. Nu har vi forskernes ord for, at de er taget hjem til deres familier bedre klædt på til at tage vare på madlavning, og måske også bedre klædt på til at give deres viden og lyst til madlavning videre til både forældre og søskende. Det er vi meget glade for,” siger Sanne Vinther.
Det er første gang nogensinde, at der er målt på kompetencer på denne måde. Derfor er forskerne også tilbageholdende med at konkludere på, hvor meget børnene har udviklet sig.
Stigningen i kompetencerne på de tre områder er beregnet til omkring 10 procent. Men om det er meget eller lidt er svært at konkludere på. Så det gør forskerne ikke.
Hvorfor virker det?
Forskerne er kommet frem til en række konklusioner, men vurderer blandt andet, at der er 12 mekanismer i spil på MADlejr, som bidrager til børnenes læring.
Heriblandt er den eksperimenterende tilgang til madlavningen, hvor der ikke udleveres opskrifter til børnene. Det er at blive kastet ud i at lave mad, som børnene ikke har prøvet før. Det er at bruge sanserne på nye måder. At se maden fra jord til bord, når de besøger en bondegård eller selv fileterer en fisk og en række andre elementer på MADlejrene.
”Alle de her mekanismer, som vi bruger på MADlejr, bidrager i forskellige kombinationer til madkompetence hos skolebørn. Børnene får viden om mad og råvarer og måltider. De lærer at bruge deres sanser og at smage maden til. De får madmod og tør kaste sig ud i nye retter. Alt dette styrker børnenes maddannelse,” siger Sanne Vinther.
Ændringerne i børnenes viden om kompetencer er nu dokumenterede, og ligger i tråd med, hvad børnenes egen vurderinger viste i Arla Fondens egen undersøgelse.
”Ved at give børnene maddannelse, så klæder vi samtidig børnene på til at handle selv,” siger Sanne Vinther.
Det er dog ikke helt enkelt at overføre MADlejrens resultater til hjemmene eller undervisningen i skolerne.
”Vi har dokumenteret en effekt, men vi kan ikke direkte gå ud og sige, at forældre kan overføre det til hjemmet 1-til-1. Men vi kan konstatere, at alle godt kan lade sig inspirere af de 12 mekanismer, som vi bruger på MADlejr. For eksempel ved at tage på ekskursioner i naturen, kaste børnene ud i nye retter og så videre,” siger Sanne Vinther.
Forskerne har også målt på, om der er sket en forskel i indtagelsen af sunde madvarer før og efter MADlejr, ved hjælp af et nyudviklet værktøj, hvor børnene har skulle registrere deres madindtag via en mobiltelefon. Der er dog ikke påvist markante ændringer i børnenes indtagelse af mad.
Indsats fremover
Efter fremlæggelsen af resultaterne 22. april vil Arla Fonden evaluere på resultaterne i samarbejde med forskerne. Herefter vil Fonden se på, hvordan de kan bruge resultaterne i Fondens videre arbejde med at klæde børn på til at blive mere maddannede.
”Vi kan helt sikkert lære af forskningen og blive endnu bedre til at integrere de ting, som vi nu har dokumenteret virker. Og så vil vi gå endnu mere begejstrede ind i undervisningen og opleve det fantastiske, der sker, når vi ser børnene blive grebet af madlavningen og er optaget af, at det skal smage godt. Det er dét, der skal til for at lykkes med vores indsats,” siger Sanne Vinther.