Frivillig MADguide for Arla Fonden til Arla Food Fest 2016

Fredag den 26. august til søndag den 28. august 2016 bliver der afholdt Arla Food Fest i Kongens Have. Arla Food Fest er en kæmpe madfestival for skoleelever, børn og børnefamilier.

Fredag er for inviterede skoleklasser på 6. og 7. årgang. Lørdag og søndag kommer betalende gæster – hovedsagelig børnefamilier.

Arla Fonden har brug for frivillige MADguider, der vil være med til at formidle og udfordre børn og unges madvaner/maddannelse.

Grib Smagen og Smagshjulet er Arla Fondens aktiviteter på Arla Food Fest. Målet for Arla Fondens aktiviteter på Arla Food Fest er at påvirke børn og unges holdning til og viden om mad gennem de 5 grundsmage. Den pædagogiske indgang er involvering, nysgerrighed, eksperimenteren og formidling til en eller flere målgrupper på en gang.

Vi har brug for MADguider, der kan:

  • Formidle pædagogisk og eksperimenterende til børn og unge i alle aldre
  • Vejlede og motivere
  • Bevare overblikket, når der er fart på
  • Opretholde det gode humør og et smil på læben
  • Være med til at give skoleelever og børn en god oplevelse til Arla Food Fest

Du får:

  • En oplevelse af at være en del af en proces, hvor din deltagelse er vigtig for at skabe en succes
  • Mulighed for at sætte dine pædagogiske og faglige kompetencer i spil
  • En bekræftelse på din opgave som MADguide, du kan tage med videre – med uddybning af opgavens faglige og pædagogiske indhold
  • Forplejning, når du har vagt
  • Fri indgang til Arla Food Fest – både lørdag og søndag – hvor der bl.a. kommer lækker musik fra Nabiha

 


Grib Smagen ( kun fredag)

Kæmpe workshop på Skolefredag, hvor 1200 skoleelever fra 6. og 7. klasse deltager. Eleverne skal klassevis fremstille dip/dressing, der repræsenterer de fem grundsmage. Under hele workshoppen bliver der afholdt et show på scenen, der på en sjov og involverende måde er med til at guide eleverne gennem workshoppen sammen med dig.

Din rolle – Grib Smagen

  • Tage imod klasser, der ankommer til Arla Food Fest om fredagen
  • Være MADguide på Grib Smagen – motivere og guide eleverne gennem aktiviteten
  • Gøre aktiviteten klar og hjælpe til med oprydningen

Ansøg om at blive frivillig for Arla Fonden til Arla Food Fest her

 


Smagshjulet (fredag, lørdag og søndag)

Smagshjulet er en aktivitet, hvor børnene oplever de fem grundsmage ved at smage, dufte, føle og se forskellige fødevarer, der repræsenterer grundsmagene. Du kommer til at formidle til grupper af maks 30 personer af gangen.

Din rolle

  • Være MADguide i Smagshjulet – motivere børn til at udforske grundsmagene
  • Formidle viden om grundsmage
  • Gøre råvarer klar, rydde op og pakke ned

Ansøg om at blive frivillig for Arla Fonden til Arla Food Fest her

 


Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til din rolle på Arla Food Fest, kan du skrive en mail til Arla Fondens frivilligkoordinator Mette Neergaard på metteneergard@gmail.com

Ses vi på Arla Food Fest– det håber vi!

Læs mere om Arla Fonden her

Læs mere om Arla Food Fest her