Tag hele familien med i køkkenet i efterårsferien og bliv inspireret til, hvordan I får brugt al maden i køleskabet, så intet går til spilde.

På Madspildsskolen skal I sammen forvandle overskudsråvarer til nye og lækre måltider. Til at guide jer godt igennem dagen, og give jer konkrete tips og tricks til at nedbringe madspild i hjemmet, er der Madguider fra Too Good To Go og Arla Fondens MADlejr.

På Madspildsskolen laver I mad af overskudsråvarer, som Too Good To Go får fra lokale butikker. Ligesom derhjemme kommer man derfor til at stå med en række kendte råvarer, som er i fare for at skulle smides ud, men som stadig kan reddes og laves om til dejlig mad.

Efter at have nydt et skønt, hjemmelavet, bæredygtigt måltid går både børn og voksne derfra med ny viden og mætte maver. Med sig hjem får man også en gratis madspildskasse med lækre krydderier til at trylle med rester og overskudsvarer, når I kommer hjem.

Madspildsskolen kørte for første gang i efterårsferien 2020, og udvider i 2021 takket være et samarbejde med Føtex til 5 byer rundt omkring i hele Danmark.

Madspildsskolen er udviklet og arrangeret af Arla, Arla Fonden, Too Good To Go.

føtex er fast samarbejdspartner på Madspildsskolen.

 

Vidste du at..

Med Madspildsskolen forsøger vi at rede noget af al den mad, ved at give viden og inspiration som kan bruges hjemme i køkkenerne, når rester skal forvandles til lækre nye retter.

 

Har du spørgsmål til arrangementet eller tilmelding, er du velkommen til at skrive til info@arlafonden.dk.

 

Copyright 2021 © Arla Fonden

Brug af cookiesBetingelserPersonlige oplysninger