Skru op for smagen

Tilsmagning er afgørende for vores smagsoplevelse og vores lyst til at spise de måltider, vi bliver præsenteret for. Derfor skruer vi på Madspildsskolen helt op for smagen, når vi laver måltider af overskudsråvarer. Vi skal skabe måltider, vi har lyst til at spise – simpelthen fordi vi ikke kan lade være.

Tip! Kend de 5 grundsmage:
SALT – SURT – SØDT – BITTERT – UMAMI
Oplever vi en meget velsmagende ret, indeholder den ofte alle fem grundsmage. Vi kan altså sammensætte måltider på baggrund af grundsmagene, og på den måde skabe måltider, der er i mindre risiko for at blive smidt ud.

De fleste mennesker har ca. 5000 smagsløg fordelt ud over hele tungen, og vi kan derfor smage alle grundsmagene på hele tungen. Smagsløgene er VILDE med smag – så for at undgå madspild, kan vi sørge for at smagløgene er fuldt ud stimulerede.

Tag udgangspunkt i Smagsguiden

Download Smagsguiden som PDF

Smagsguiden er et redskab, der øger vores bevidsthed om de fem forskellige grundsmage. Smagsguiden giver viden om hvilke råvarer, der repræsenterer de forskellige smage, så det bliver lettere at udvælge lige præcis dén ingrediens ens ret mangler – og samtidig kan guiden inspirere til at prøve nye smagsgivere.

Smagspræferencer er forskellige og personlige, så derfor er det vigtigt, at vi eksperimenterer og prøver os frem, når vi tilsmager vores mad. På den måde sikrer vi at vi har lyst til at spise maden i stedet for at smide den ud.

Vupti! Måske er du nu blevet klogere på, hvad du kan bruge til at tilsmage din mad? Har du lyst til at vide mere af den slags og blive bedre i køkkenet, så er Madspildsskolen nok noget for dig. Vi glæder os til at se en masse nysgerrige børn og voksne til Madspildsskolen i efterårsferien.

Køb din billet lige her.

Madspildsskolen Hvad kan du forvente?
Quiz med! Hvilke myter er sande og falske?
Grønt der holder ... længere end du tror
Copyright 2023 © Arla Fonden

Brug af cookiesBetingelserPersonlige oplysninger