Ambition
Arla Fondens ambition er at skabe MADlejr i et samarbejde
Formålet er at skabe og udvikle en lejrskole, som tager udgangspunkt i maddannelse, madmod og nye læringsmetoder.
MADlejr har til formål at vise vejen til en sundere livsstil gennem oplevelser med naturens råvarer, madlavning, bevægelse i naturen og læring.
Børn og unges maddannelse er i fokus
Arla Fonden vil skabe fremtidens madlejrskoler rundt om værdierne:
madglæde – fællesskab – ansvar – bæredygtighed – nysgerrighed
Fra begyndelsen var Madkulturen med til forme konceptet MADlejr. I dag er det i høj grad MADlejrs personale, bestyrelse og eksterne eksperter, der konstant stræber efter at skabe det optimale koncept. Et koncept, der gerne skal gøre MADlejr-forløbet til katalysatoren for børn og unges maddannelse.
Store ambitioner
Arla Fondens ambitioner er store, men helt konkrete. Arla Fonden ønsker, at 10.000 børn kan komme på MADlejr hvert år.
Den første MADlejr, der ligger på Helnæs, har 1.600 børn på madlejrskole hvert år. Den anden MADlejr er allerede undervejs, og står klar til at byde endnu flere elever velkommen fra foråret 2020 i Højer, Sønderjylland. Denne madlejrskole udvikles i tæt samarbejde med Tønder kommune.
Det er essentielt for Arla Fonden, at arbejdet for at bedre børns maddannelse, ikke er en enmandshær. Derfor samarbejder Arla Fonden helst med relevante virksomheder og organisationer, der også arbejder for børns livsstil og madvaner.