Om smag, udskærings- og tilberedningsmetoder

Smagsoplevelsen er afgørende for vores lyst til at spise den mad, der bliver serveret, for jo mere smags– og madmodige vi er, jo større og bedre mulighed har vi for at spise varieret, hvilket kan have stor betydning for vores livsstil, sundhed og trivsel. Et godt sted at starte er derfor arbejdet med de fem grundsmage.

 

Målgruppe: 6.-8. klasse

Varighed: 3 timer

Pris:  800 kr. ex. moms (prisen er pr. klasse)

 

 

Indhold

Værkstedet indledes med en kort introduktion om smag og smagspræferencer, som bliver fulgt op af en praktisk øvelse, hvor madholdene skal tilsmage en dip. Herefter skal de tilberede en sæsonsalat og grøntsagsdeller, hvor de får indsigt i udskærings- og tilberedningsmetoder med kobling til smag og smagspræferencer.

Eleverne inviteres til at være nysgerrige og eksperimenterende i valg af smagsgivere og konsistens. Værkstedet afsluttes med en fælles buffet og opsamling, som åbner op for refleksion og indsigt i hinandens valg og præferencer.

Læringsmål

Eleverne skal have en oplevelse af:

  • at de får viden om og forståelse for råvarer og deres egenskaber og
    anvendelsesmuligheder.
  • at de kan krydre, tilsmage og vurdere smag og konsistens.
  • at de kan anvende forskellige udskærings- og tilberedningsmetoder
  • at de igennem et involverende samarbejde træffer reflekterede valg omkring mad og måltider, og at de kommer i mål med det, de sætter sig for.
Copyright 2023 © Arla Fonden

Brug af cookiesBetingelserPersonlige oplysninger