Kapitel 4, 2025: Mod og nysgerrighed på mad

Børn, Unge og Mad 2025

Kapitel 4: Mod og nysgerrighed på mad

Dette kapitel handler om børnenes oplevelser i forhold til at blive kaldt kræsne, deres opfattelse af egen kræsenhed, og hvordan deres mod på at smage og lave ny mad påvirkes af forældre og venner. Kapitlet ser desuden nærmere på, hvilke faktorer der har indflydelse på børnenes lyst til at forbedre deres madlavningsfærdigheder og mod til at smage nye ting.

Opfattelsen af børn som værende kræsen

Mere end halvdelen af børnene i undersøgelsen har på et tidspunkt i deres liv oplevet at blive kaldt kræsne af nogen i deres omgangskreds. Det er en tendens, der ikke ser ud til at være aftagende – tværtimod har 8 %-point flere børn i år haft denne oplevelse sammenlignet med 2024. For halvdelen af børnene er det sket inden for det seneste år, og knap hver femte har hørt ordet kræsen om sig selv inden for den seneste uge.

Særligt pigerne ser ud til at blive ramt af mærkatet. Hele 57 % af pigerne svarer, at de er blevet kaldt kræsne inden for den seneste måned – mens det kun gælder for 43 % af drengene.

Hvornår er du sidst blevet kaldt kræsen? (n=1.275)

Kun hvert fjerde barn opfatter sig selv som kræsen, mens over halvdelen ikke mener, at de er det. Det står i kontrast til den andel, der har oplevet at blive kaldt kræsen inden for det seneste år. Blandt de børn, der er blevet kaldt kræsne, er 43 % faktisk uenige i udsagnet og genkender ikke beskrivelsen af sig selv. For 40 % er der dog en vis genkendelse, og de mener selv, at der kan være noget om snakken.

“Næsten alle jeg kender, kalder mig kræsen.”

PIGE 12 ÅR

Jo mere nyligt børnene er blevet kaldt kræsne – eksempelvis inden for den seneste uge – desto oftere er de enige i, at de faktisk er kræsne. Om det skyldes, at de bliver mindet om det oftere, at de har taget betegnelsen til sig, fordi de hører den gentagne gange, eller om de reelt har mange madvarer, de ikke kan lide, kan dog ikke fastslås med sikkerhed.

Synes du selv, at du er kræsen? (n=1.275)

Næsten hvert fjerde barn opfatter sig selv som kræsen – en opfattelse, der ofte bekræftes af personer i deres omgangskreds. Faktisk har næsten tre ud af fire af de børn, der selv beskriver sig som kræsne, fået det at vide inden for den seneste måned. De har altså hørt det oftere og mere for nyligt end børn, der ikke ser sig selv som kræsne.

Det er typisk mor, der har kaldt dem kræsne – i højere grad end både far og andre personer i barnets liv. Blandt de børn, der ikke selv opfatter sig som kræsne, men som er blevet kaldt det inden for det seneste år, fordeler det sig mere ligeligt mellem mor og far. Men det er markant oftere mor, der bruger betegnelsen, når barnet selv opfatter sig som kræsen.

“Jeg bliver ikke kaldt kræsen, men mine forældre brokker sig, fordi jeg spiser for lidt sund mad og for mange snacks. Det er ikke kræsenhed… men… bare… fordi det er lækkert med de andre ting. Og min mor og far er ikke helt enige i mine valg – kan man måske sige.”

PIGE 13 ÅR

Piger er generelt mere tilbøjelige end drenge til både at se sig selv som kræsne og til at være blevet kaldt det inden for det seneste år.

Men selv blandt børn, der opfatter sig selv som kræsne, er der tilsyneladende en åbenhed over for nye smagsoplevelser. Faktisk svarer 29 %, at de er enige eller meget enige i udsagnet: “Jeg kan godt lide at smage ny mad.

Hvem har kaldt dig kræsen? (n=635)

Børnenes madmod

Mere end halvdelen af børnene er enige i udsagnet ”Jeg kan godt lide at smage mad, som jeg ikke har smagt før”. Kun 18 % er delvist eller helt uenige i udsagnet. Andelen af børn, som godt kan lide at smage mad, de ikke har smagt før, er på samme niveau som sidste år.

27 % af de børn, der har hjulpet med madlavningen i den seneste uge, er helt enige i, at de kan lide at smage mad, de ikke har prøvet før. For børn, der ikke har hjulpet med madlavningen, er andelen 16 %. Dette viser potentielt et billede af at deltage jævnligt i madlavningen kan øge modet til at smage nye retter og samtidig øge glæden ved at udforske forskellige smagsoplevelser.

Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: “Jeg kan godt lide at smage mad, som jeg ikke har smagt før”? (n=1.275)

Børnene er blevet spurgt, om de har introduceret deres forældre til madvarer, retter eller måder at lave mad på, som de ikke kendte. To ud af tre børn har netop introduceret deres forældre til nye madvarer, retter eller madlavningsmetoder, som forældrene ikke kendte i forvejen. Hvert tredje barn har gjort dette flere gange. Dette viser, at en stor del af børnene har lyst til at dele noget nyt med deres forældre, såsom nye madvarer og anderledes tilberedningsmetoder. Der sker altså en gensidig læring om mad, hvor børnene lærer fra deres forældre, men hvor forældrene også potentielt lærer noget nyt fra deres børn. Denne udveksling er særligt udbredt blandt pigerne, hvor hele 71 % har præsenteret deres forældre for nye ting i køkkenet.

Har du vist dine forældre madvarer, retter eller måder at lave mad på, som de ikke kendte? (n=1.275)

Børnenes omgangskreds har en betydelig rolle, når det kommer til børnenes mod på at smage ny mad. Særligt forældrene har en stor rolle, hvor hele 81 % af børnene har smagt noget nyt, fordi deres forældre smagte på det. Dertil har vennerne også en positiv indflydelse på børnenes lyst til at smage på ny mad, hvor hele 70 % har smagt ny mad, fordi deres venner gjorde det. Det viser altså, at madmodige venner og forældre skaber grobund for madmodige børn.

At børnenes omgangskreds har betydning for deres madmod, fremgår også ved, at over halvdelen af de børn, der delvist eller helt er uenige i, at de kan lide at smage mad, de ikke har prøvet før, alligevel har smagt noget nyt, fordi deres venner eller forældre gjorde det.

Har du smagt på noget nyt, fordi en af dine forældre smagte på det? (n=1.275)

Har du smagt på noget nyt, fordi en af dine venner smagte på det? (n=1.275)

Over halvdelen af børnene smager oftest ny mad, når de er ude af hjemmet og i nye omgivelser, enten på ferie eller på restaurant. Knapt halvdelen smager også ofte ny mad, når de er derhjemme, mens knapt hvert femte barn smager ny mad, når de er i skolen.

Hvor smager du oftest mad, som du ikke har smagt før? (n=1.275)

Mod på mere madlavning

Langt de fleste (71 %) af børnene, ønsker at blive bedre til at lave mad, mens kun 7 % ikke har lyst til at blive bedre. I alt oplever 13 % at de ikke behøver at blive bedre, fordi de allerede er tilfredse med deres nuværende madlavningsniveau.

Andelen af piger og drenge, der gerne vil blive bedre til at lave mad, er stort set den samme. Dog varierer andelen af dem, der siger nej til at forbedre deres madlavningsevner, afhængigt af køn. Pigerne virker en smule mere selvsikre i deres nuværende evner og føler derfor i mindre grad et behov for at blive bedre, mens flere drenge simpelthen ikke har lyst til at lave mere mad.

“Jeg kan lave nudler og pizza og hvis jeg ikke kan lave mad i fremtiden, vil jeg bare købe færdiglavet mad.”

DRENG 14 ÅR

De børn, der ikke ønsker at forbedre deres madlavningskompetencer, begrunder det med, at de ikke finder det nødvendigt i deres liv. Nogle mener, at det ikke er relevant, fordi de kan lave færdigretter, mens andre ikke ønsker at lære mere, fordi de synes, madlavning er kedeligt eller svært.

Vil du genre blive bedre til at lave mad?

Når vi spørger børnene ind til, hvad der kunne hjælpe dem med at blive bedre til at lave mad, siger over halvdelen af børnene, at de tror, de ville blive bedre, hvis de lavede mere mad med deres familie. Knapt halvdelen tror, de vil blive bedre, hvis der var mere madlavning i skolen. Begge disse situationer er læringsmiljøer, hvor de kan forvente at blive guidet igennem madlavningsprocessen af personer, der er mere erfarne i et køkken.

“Jeg kan sikkert ikke finde ud af at lave mad.”

DRENG 13 ÅR

Derudover mener cirka en tredjedel af børnene, at både det at lave mad med venner, at lave mad alene, at kigge/læse i kogebøger og søge inspiration fra videoer og billeder, ville kunne hjælpe dem med at blive bedre.

Hvad kunne hjælpe dig med at blive bedre til at lave mad? (n=909)

Eksperterne mener

Interview med Sanne Vinther

Væk fra kræsen og mod nye smagsoplevelser

Hvert fjerde barn i undersøgelsen opfatter sig selv som kræsen, og over halvdelen mener ikke selv, at de er det. Samtidig illustrerer årets undersøgelse, at mere end halvdelen af børnene på et tidspunkt er blevet kaldt kræsne af nogen i deres omgangskreds. Ifølge Sanne Vinther, Direktør i Arla Fonden, er det bestemt ikke overraskende at halvdelen af børnene i årets undersøgelse er blevet kaldt kræsne indenfor det seneste år. Sanne Vinther er særligt ærgerlig over, at ordet kræsen bruges om børnene, da det bestemt ikke hjælper børnene med at blive mere modige på mad eller interesseret i madlavning.

“Vi hjælper ikke børn til at blive mere nysgerrige på mad ved at stemple dem som kræsne. Tværtimod risikerer vi at skabe en negativ fortælling, hvor barnet selv begynder at tro på, at det ikke kan lide ny mad.”

At flere piger end drenge er blevet kaldt kræsne, er ifølge Sanne Vinther et spændende emne, som man måske bør undersøge nærmere i fremtiden. Det kan være svært at vide, hvad forskellen skyldes, men det kan potentielt være grundet andre forventninger til pigerne end drengene.

Sanne Vinther uddyber desuden, hvordan det for mange børn ikke handler om at være kræsne, men snarere om en naturlig forsigtighed over for nye fødevarer – en mekanisme, der stammer fra vores urinstinkter. Vi er fra naturens side mere skeptiske over for bitre og sure smage, fordi de evolutionært har været forbundet med giftige eller fordærvede fødevarer. Den søde smag er derimod den første smag, som barnet møder, nemlig fra modermælken.

Når familien sidder omkring bordet, er det oftest børnene, der takker nej til mad, og dermed kan blive kaldt kræsne. Det er sjældent de voksne. Det er der en naturlig forklaring på, for de voksne har oftest bestemt menuen og dermed undgået det, de ikke selv bryder sig om. I stedet for at kalde børnene for kræsne, kan forældrene i stedet tage snakken med børnene. Handler det for eksempel om lugt, smag eller tekstur? De kan forsøge at introducere retten eller ingrediensen igen – men nu justeret, så der tages hensyn til barnets bekymring. Det kan måske være ved at tilberede maden anderledes eller krydre maden på en anden måde.

“Jeg har jo det erklærede mål, at ordet kræsen skal fjernes fra ordbogen.”

Madlavningsglæde starter med nysgerrighed – ikke tvang

Hele 71 % af børnene ønsker at blive bedre til at lave mad. Madlavningsinteressen er dermed fortsat stor blandt børnene, og mange ser en værdi i at udvikle deres færdigheder. For mange handler det ikke kun om, at madlavning er hyggeligt og sjovt, men også om ønsket om at kunne lave mad til deres familier i fremtiden. At der desuden er 13 %, som allerede mener, at de er gode nok til madlavning, er, ifølge Sanne Vinther, positivt, også selvom der stadig kan være noget nyt at lære.

Undersøgelsen peger desuden på, at to ud af tre børn har introduceret deres forældre til nye retter eller tilberedningsmetoder. Det viser ikke blot en åbenhed blandt børn, men også, at forældre lytter og er villige til at prøve noget nyt. Børnene befinder sig ofte på andre platforme end deres forældre og bliver derfor eksponeret for andre madlavningsmetoder og retter, end hvad forældrene typisk støder på. Derfor kan forældrene med fordel vise interesse for de nye ingredienser, retter og metoder, som børnene præsenterer, og tage deres nysgerrighed seriøst. Ved at dele børnenes interesse støtter man ikke kun deres madlavningsevner, men også deres mod til at smage ny mad.

“At 71 % af børnene ønsker at blive bedre til at lave mad, er et af rapportens mest positive resultater. Det viser, at børn faktisk er nysgerrige og gerne vil engagere sig i madlavning – og forbinder madlavning med noget positivt.”