- Dansk
- English
Det følgende kapitel ser nærmere på, hvem børnene typisk laver mad med, og hvilke følelser og oplevelser de forbinder med madlavning i hjemmet og sammen med vennerne. Derudover belyser kapitlet børnenes præferencer omkring det fælles måltid i familien, herunder hvordan præferencerne har ændret sig over tid, og hvilke faktorer der motiverer børnene til at prioritere at spise sammen omkring spisebordet.
Når børnene hjælper med at lave aftensmad derhjemme, er det primært sammen med mor. Halvdelen af børnene, som har været med til at lave mad inden for den seneste måned, angiver at de oftest hjælper med madlavningen, når det er sammen med deres mor. Knap hver fjerde hjælper, når det er far, der står for madlavningen.
Når du hjælper med at lave aftensmad derhjemme, hvem gør du det så oftest sammen med? (n=977)
50 % er oftest sammen med mor
23 % er oftest sammen med far
10 % laver oftest mad i fællesskab
6 % er oftest alene
2 % er oftest sammen med søskende
2 % er oftest sammen med venner
8 % ‘Andre’
“Jeg laver mad med både min far, min mor, min bonusfar og jeg laver det også selv nogle gange.”
PIGE 13 ÅR
Børnene oplever især, at de bliver bedre til at lave mad, når de er med i køkkenet, men de nyder også at hygge sig og have det sjovt sammen med deres familiemedlemmer. Langt de fleste børn har overvejende positive oplevelser, når de er med i køkkenet.
For mere end halvdelen af børnene er det udelukkende en positiv oplevelse at være med i køkkenet. De hygger sig, føler sig kreative, bliver bedre til at lave mad, har det sjovt – og meget mere. For knap hver fjerde er det en blandet oplevelse. De oplever både positive og negative følelser, for eksempel at de hygger sig og lærer noget, men også at det kan være kedeligt eller forvirrende. Kun 8 % oplever det som en rent negativ oplevelse at være med i køkkenet.
Flere af de børn som oplever det som værende kedeligt at deltage i madlavningen, oplever også i lavere grad at de bliver bedre til at lave mad.
Oplever du nogle af følgende ting, når du laver mad? (n=1.275)
Oplevelser når man laver mad (n=977)
Vender vi blikket mod vennerne, ser vi at børnene kan lide at lave mad med deres venner, og kun ganske få kan generelt ikke lide det. Dog har knapt hvert femte barn aldrig prøvet at lave mad med venner.
Der er en betydelig forskel på tværs af kønnene, når det kommer til, hvem der laver mad sammen med sine venner. Hver fjerde dreng har aldrig lavet mad med sine venner, mens dette kun gælder for 13 % af pigerne. Samme andel af drenge og piger (5 %) kan ikke lide at lave mad med deres venner.
Kan du lide at lave mad sammen med dine venner?
“Det er specielt hyggeligt med personer, man kender, for du kan få nogle gode samtaler og det kan også være sjovt, hvis nu man laver en fejl og det hele bliver ødelagt, for så får man det største grineflip bagefter.”
PIGE 12 ÅR
Børnene er blevet spurgt ind til, hvad de oplever, når de laver mad sammen med deres venner. Her er det særligt udbredt, at de har det sjovt og hygger sig sammen. Knapt halvdelen oplever også, at de finder et fællesskab og et godt rum for at tale sammen, når de står sammen i en madlavningssituation. Pigerne oplever i lidt højere grad de mange positive effekter af at være sammen i køkkenet, sammenlignet med drengene.
Hvorfor kan du godt lide at lave mad med dine venner?
At spise samlet omkring spisebordet, har på tværs af alle de år, vi har spurgt ind til det, været den fortrukne måde at spise aftensmad på. I år siger lidt over halvdelen af børnene, at det er deres fortrukne måde at spise aftensmad på, mens de resterende foretrækker at spise foran tv (enten sammen eller alene) eller spise ude.
Foretrækker at spise aftensmad hele familien sammen om spisebordet (n=1.275)
Når mange af børnene ønsker at spise med familien ved spisebordet, begrundes det ifølge børnene med, at det er hyggeligt, og at det giver mulighed for at snakke sammen. For knapt halvdelen er det også det tidspunkt på dagen, hvor familien har bedst mulighed for at se hinanden i løbet af en travl hverdag.
Hvorfor foretrækker du at spise hele familien sammen om spisebordet? (n=666)
Forældre med i køkkenet
Halvdelen af børnene i årets undersøgelse hjælper oftest til med aftensmaden derhjemme sammen med deres mor, mens 23 % gør det sammen med deres far. At det særligt er mor, som har børnene med i køkkenet finder Sidse Schoubye Andersen, sociolog og lektor ved Western Norway University of Applied Sciences, bemærkelsesværdigt. Hun påpeger, at dette afspejler traditionelle kønsroller og arbejdsdeling i hjemmet, hvilket risikerer at blive reproduceret hos børnene. Hun understreger derfor vigtigheden af, at også fædre bliver mere aktive i madlavningen, så børn ser madlavning som en naturlig opgave for begge køn. Sidse Schoubye Andersen forklarer, at historisk set føler kvinder ofte et større ansvar for, at familien – og især børnene – får sunde, varierede og nærende måltider. Dette kan være en mulig forklaring på, hvorfor undersøgelsen senere belyser, at det oftere er mor, der er opmærksom på børns kræsenhed frem for far.
Sidse Schoubye Andersen fremhæver desuden, at madlavning i hjemmet giver børn en værdifuld oplevelse af fællesskab og læring. Hun understreger, at det kræver forældre, der tør give slip på kontrollen og acceptere fejl undervejs, så fokus rettes mod selve processen frem for resultatet. Selvom nogle børn oplever stress eller usikkerhed, er deres generelle oplevelse af at lave mad hjemme positiv og meningsfuld.
“Der skal være mere fokus på processen frem for produktet. Det er knap så vigtigt, at pastaen ikke bliver kogt perfekt – en god proces er vigtigere.”
Børn, der laver mad med venner
Ifølge undersøgelsen har børn generelt positive oplevelser med at lave mad sammen med venner. Sidse Schoubye Andersen uddyber, at denne fælles aktivitet giver børnene en følelse af ansvar, stolthed og fællesskab. Hun bemærker, at flere piger end drenge laver mad med venner, hvilket kan hænge sammen med, at børnene typisk oplever mødre som den primære kok derhjemme.
Sidse Schoubye Andersen foreslår derfor, at medier, reklamer og kogebøger kan bidrage til at bryde med denne kønnede opfattelse af madlavning ved at præsentere drenge som aktive rollemodeller i køkkenet – ikke kun ved grillen eller lejrbålet. Selvom drenge allerede deltager i madlavningen både hjemme og med venner, fremhæver hun, at der fortsat er behov for at synliggøre, at madlavning er for alle køn.
“Måltider er et samlingspunkt, hvor man kan udveksle information.”
Måltidssituationer og fællesspisning i familien
Sidse Schoubye Andersen afviser myten om, at familiemåltider ikke længere prioriteres. Tværtimod viser årets undersøgelse, at over halvdelen af børnene foretrækker at spise sammen med familien ved spisebordet. Hun påpeger, at gode oplevelser med fællesspisning er vigtige for børns trivsel, mens negative oplevelser kan have den modsatte effekt.
Hun understreger, at familiemåltider er en værdifuld social rutine, som giver børn og voksne et vigtigt fast holdepunkt i en travl hverdag. Måltidet fungerer som et centralt sted for nærvær og samtale, hvor familiemedlemmer kan udveksle oplevelser og informationer. Børn værdsætter især den genkendelighed og de rammer, som fælles måltider skaber, og oplever ofte, at maden smager bedre i godt selskab.
Ifølge Sidse Schoubye Andersen er det afgørende, at forældrene skaber gode rammer omkring måltidet for at styrke det som en positiv social aktivitet, hvor børnene lærer familiens normer omkring mad og samvær.
“I en hverdag hvor familiemedlemmer ofte tilbringer meget tid uden for hjemmet, er det vigtigt at have et fast holdepunkt.”
“Vi hjælper ikke børn til at blive mere nysgerrige på mad ved at stemple dem som kræsne. Tværtimod risikerer vi at skabe en negativ fortælling, hvor barnet selv begynder at tro på, at det ikke kan lide ny mad.”
SANNE VINTHER, DIREKTØR, ARLA FONDEN
Arla Fonden
Sønderhøj 46
8260 Viby J.
CVR-nr. 34737215
E: info@arlafonden.dk
T: (+45) 70 22 55 00
Bemærk: Arla Fonden kan ikke søges