- Dansk
- English
I dette kapitel undersøges børnenes spisevaner, herunder forskelle i deres måltidsmønstre og adgang til skolemadsordninger. Der fokuseres på, om børnene de seneste dage har sprunget frokost- eller aftensmåltider over samt hvilke snacks og mellemmåltider børnene spiser i løbet af hverdagen. Endelig belyser kapitlet de mønstre og faktorer, der påvirker, hvordan børnene spiser i løbet af skoledagen.
I gennemsnit har 13 % af børnene sprunget aftensmåltidet over mindst én gang de seneste tre dage. Til sammenligning var der sidste år 19 %, der ikke havde spist aftensmad mindst én af dagene. Det betyder, at der samlet set er flere, som har spist aftensmad alle tre dage i år.
At springe aftensmaden over mindst én gang er mere udbredt blandt pigerne, hvor 16 % angiver, at de har sprunget aftensmad over mindst én gang, mens det blot gælder for 8 % af drengene. Der er derfor en betydelig forskel mellem piger og drenge.
Over halvdelen af dem, der har sprunget et aftensmåltid over inden for de seneste tre dage, har gjort det, fordi de ikke var sultne, da aftensmaden blev serveret. For hver fjerde var årsagen, at de ikke kunne lide, hvad der var serveret til aftensmad.
Når du tænker tilbage på de seneste tre dage, hvilke af de dage har du så ikke spist aftensmad?
Når vi ser på andelen af børn, der har sprunget mindst ét frokostmåltid over, er den højere end andelen, der har sprunget mindst ét aftensmåltid over. 27 % af børnene har skippet mindst ét frokostmåltid inden for de seneste tre skoledage*. Dette er en lavere andel end sidste år, hvor 33 % sprang mindst ét frokostmåltid over. Der er dog forsat i år en forskel mellem piger og drenge. 34 % af pigerne har sprunget et frokostmåltid over, mens 26 % af drengene har gjort det samme.
Årsagen til, at børnene har sprunget frokostmåltidet over, er primært, at de ikke var sultne eller ikke havde lyst til at spise.
(*Der er en betydelig forskel mellem børn fra partnerskolerne og besvarelserne fra panelundersøgelsen. En af årsagerne kan være tidspunktet for indsamling, hvor børnene fra partnerskolerne besvarede skemaet i december, mens børnene i panelundersøgelsen besvarede det i januar.)
Når du tænker tilbage på de seneste tre skoledage, hvilke af de dage har du så ikke spist frokost?
Størstedelen af børnene (87 %) spiser mellemmåltider mindst én gang dagligt, og over halvdelen spiser 2-3 mellemmåltider om dagen. Niveauet er stort set det samme som sidste år.
Tænk på en almindelig hverdag. Hvor mange snacks eller mellemmåltider spiser du typisk? (n=1.275)
“Jeg tager de snacks, vi lige har liggende med til sport.”
PIGE 12 ÅR
For halvdelen af børnene er frugt og grøntsager de mest almindelige mellemmåltider. Dernæst kommer energi- og myslibarer, som også er populære blandt børnene. I de åbne kommentarer nævner mange børn desuden, at de spiser nudler som mellemmåltid, for eksempel når de kommer hjem fra skole.
Af de børn, der angiver, at de ofte spiser grøntsager eller frisk frugt som mellemmåltid, har omkring 64 % hjulpet med madlavningen inden for den seneste uge. Der er en positiv sammenhæng mellem at være med til at lave mad og i højere grad spise grøntsager og frisk frugt som mellemmåltid.
Hvad spiser du ofte, når du får en snack eller et mellemmåltid i løbet af hverdagen? (n=1.275)
Mere end hvert tredje barn angiver, at de ikke har adgang til at købe mad på deres skole. Cirka samme andel har adgang til en skolebod eller kantine, mens 21 % har en skolemadsordning i et eller andet omfang. Nogle børn nævner, at de har adgang til en portal, hvor de kan bestille mad på forhånd, hvilket ikke falder ind under de tre mulige kategorier. Derudover nævner nogle, at deres kantine kun har åbent på bestemte dage og derfor ikke er tilgængelig alle skoledage.
Hvad er der på din skole? (n=1.275)
“Jeg spiser ikke frokost oppe i skolen.”
DRENG 14 ÅR
Overordnet set spiser langt de fleste børn oftest madpakke til frokost (84 %). 5 % af børnene angiver, at de oftest får skolemad fra en skolemadsordning. Det betyder, at mange har adgang til skolemadsordninger, men ikke benytter dem som den primære kilde til frokost.
I alt er det 73 % af børnene, der går på en skole med adgang til en skolemadsordning, men som alligevel oftest spiser en madpakke fremfor skolemad.
Hvordan foregår det oftest, når du spiser mad i skolen? (n=1.275)
“Vi må kun spise i klassen.”
PIGE 12 ÅR
Når vi ser på, hvor børnene spiser deres mad i skolen, kommer det til udtryk, at langt de fleste af børnene spiser i deres klasselokale. Nogle nævner i de åbne svar, at det ikke er tilladt for dem at spise andre steder på skolen end i klasselokalet.
Kun få spiser deres frokost et andet sted end der, hvor de også har undervisning.
Hvor spiser du oftest din frokost i skolen? (n=1.275)
Snacks og mellemmåltider
Når vi ser generelt på vores måltidsmønstre, ser det ud til, at snacks, mellemmåltider og alt det, der spises mellem måltiderne fylder mere og mere. Vi ser i årets undersøgelse, at størstedelen af børnene spiser mindst ét mellemmåltid om dagen.
Ifølge Natasha Selberg, ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen, er mellemmåltider ikke problematiske i sig selv, så længe de er sunde og nærende. Problemet opstår, når søde og salte snacks fylder for meget i børnenes samlede kost og dermed tager pladsen og appetitten fra de mere nærende hovedmåltider med for eksempel frugt, grønt og fuldkorn i centrum. Det er de mere nærende måltider, der bør fylde mest i børnenes mad. Derudover er der en tendens til, at det, der spises som mellemmåltider, skal være hurtige og lette løsninger. Disse løsninger er ofte kendetegnede ved at være mere usunde valg, som bidrager med mere fedt, salt og sukker.
“Det, som kendetegner mellemmåltiderne, er, at de ofte indeholder mere sukker end hovedmåltiderne.”
Natasha Selberg fremhæver, at undersøgelsen viser, at for halvdelen af børnene er frugt og grøntsager de mest almindelige mellemmåltider. Dette ser hun som meget positivt, men hun peger samtidig på, at mange børn i undersøgelsen også vælger mindre sunde alternativer som pizza, toast eller pølsehorn. Energi- og myslibarer er også meget populære blandt børnene i årets undersøgelse, og en stor andel på 41 % spiser ofte disse som mellemmåltid. Myslibarer og energibarer opfattes ofte fejlagtigt som sunde alternativer, selvom de typisk indeholder store mængder sukker – og faktisk ofte lige så meget energi som en chokoladebar. Natasha Selberg anbefaler som alternativ at vælge noget frugt, en håndfuld nødder eller lidt chokolade som et sundere og mere nærende valg.
Mad i skolen
84 % af børnene i undersøgelsen har madpakken som deres primære kilde til mad i skolen, hvilket Natasha Selberg vurderer som en stor andel. Hun finder det derudover overraskende, at kun 3 % køber mad i skoletiden.
Natasha Selberg understreger, at det er vigtigt, at der skabes gode rammer om måltiderne – hvad enten børnene har madpakker med eller tilbydes mad på skolen. Det gør en forskel for børnenes og de unges sundhed, trivsel og læring. Børn og unge skal gerne have op mod halvdelen af deres daglige energi fra måltiderne i skolen, hvorfor det er vigtigt, at maden er sund og velsmagende. Natasha Selberg udtrykker bekymring over, at måltidet ofte nedprioriteres, og at børnene i stigende grad spiser foran skærme og ikke har nok tid til at spise. Undersøgelsen viser derudover, at en stor andel af børnene af forskellige årsager springer frokosten over. For at styrke børns trivsel og sundhed i skolen bør måltidet prioriteres som en væsentlig del af skoledagen.
“Det er vigtigt, at måltiderne tages alvorligt i skolen, og at de prioriteres som vigtige for både trivsel og sundhed.“
Forældrenes indflydelse på børnenes madvaner
Natasha Selberg fremhæver, at det er positivt, at så mange af børnene i undersøgelsen gerne vil være med i køkkenet og gerne vil spise aftensmad sammen med familien. For selvom børn i denne aldersgruppe ofte er i gang med at løsrive sig fra forældrene og hjemmet, begynder at spise andre steder og flere mellemmåltider samt får flere penge på lommen, spiller forældrene fortsat en afgørende rolle i børnenes madvaner.
Børnenes voksende medbestemmelse og økonomiske råderum kan påvirke deres kostvalg i en usund retning – særligt da de ofte påvirkes af, og i høj grad eksponeres, eksempelvis via reklamer og markedsføring, for usunde fødevarer. Natasha Selberg fremhæver forældrenes ansvar som rollemodeller ved for eksempel at sikre og tilbyde næringsrige og sunde måltider både hjemme ved måltiderne, til mellemmåltiderne og i madpakken. De kan derudover inddrage børnene i madlavningen og præsentere nye, sunde alternativer i retter, som børnene allerede kan lide og kender. På den måde kan børn udvikle en sund interesse for mad og opbygge gode vaner fra barndommen.
“Vores mad- og måltidsvaner og vores lyst til at være i køkkenet grundlægges allerede i barndommen og tages ofte med videre i voksenlivet.”
“Madlavning i hjemmet giver børn en værdigfuld oplevelse af fællesskab og læring.”
SIDSE SCHOUBYE ANDERSEN, SOCIOLOG OG LEKTOR, WESTERN NORWAY UNIVERSITY OF APPLIED SCIENCES
Arla Fonden
Sønderhøj 46
8260 Viby J.
CVR-nr. 34737215
E: info@arlafonden.dk
T: (+45) 70 22 55 00
Bemærk: Arla Fonden kan ikke søges