- Dansk
- English
I dette kapitel rettes fokus mod børnenes deltagelse i madlavningen derhjemme. Kapitlet dykker ned i, hvor ofte børnene bidrager i køkkenet, hvilke opgaver de typisk varetager, samt hvilke opgaver de helst vil undgå eller gerne vil være mere involverede i. Samtidig ser vi nærmere på børnenes motivation for at deltage i madlavningen og deres egne holdninger til, hvorfor det er vigtigt at kunne lave mad. Endelig beskrives børnenes holdning til klima og miljø, samt deres interesse i at foretage forskellige miljø- og klimamæssige tiltag derhjemme.
59 % af de børn, der har deltaget i undersøgelsen, har været med til at lave mad inden for de seneste syv dage. Dette er en stigning på 5 %-point fra sidste års niveau på 54 %, og årets måling ligger derfor på samme niveau som målingerne fra 2021-2023.
Har hjulpet med at lave mad de seneste syv dage (n=1.275)
Som opfølgning er de børn, der ikke har lavet mad den seneste uge, blevet spurgt, om de har hjulpet med madlavningen inden for den seneste måned. I denne gruppe svarer 60 % af børnene, at de har hjulpet inden for den seneste måned. 30 % svarer at de ikke har hjulpet inden for den seneste måned, og de resterende svarer ”Ved ikke”.
“Jeg lavede det hele; jeg stegte bøffer og kogte kartofler og alt muligt andet.”
PIGE 12 ÅR
Den seneste gang, børnene har deltaget i madlavningen, har to ud af tre børn deltaget ved at dække bord, mens næsten den samme andel har været med til oprydningen efter maden. Lidt over halvdelen har været direkte involveret i madlavningen, her hjulpet med at gøre ingredienser klar, kogt eller rørt i gryderne.
I ’Andet’ kategorien nævner mange af børnene, at de har været med til at lave mellemmåltider, morgenmad, frokost eller snacks.
Hvad lavede du sidste gang du hjalp med at lave mad? (n=977)
66 % hjalp med at dække bord
62 % hjalp med at tage ud fra bordet, rydde op eller vaske op
52 % hjalp med at gøre ingredienser klar (fx vaske, hakke eller snitte grøntsager)
52 % hjalp med at stege, koge eller røre i gryderne
43 % hjalp med at planlægge, hvilke retter der skal spises
33 % hjalp med at købe ind
11 % ‘Andet’
1 % ‘Ved ikke’
“Jeg spiller fodbold fem gange om ugen, så jeg er ikke hjemme mellem 16 og 19 og kan ikke ret godt hjælpe til med aftensmad.”
DRENG 13 ÅR
Når børnene spørges ind til, hvilke opgaver de oftest udfører, viser årets undersøgelse, at det også er de opgaver, som de mindst bryder sig om. Særligt ønsker en stor andel af børnene mere medbestemmelse i planlægningen af måltiderne, hvilket 43 % har været med til for nyligt. Derudover vil mange også gerne deltage i selve madlavningen, mens de helst vil slippe for opgaverne som ikke direkte tager del i selve madlavningsprocessen, altså borddækning og oprydning. Det samme billede tegner sig i tidligere års undersøgelser.
Foretrukne opgaver i forbindelse med madlavningen (n=977)
1. At planlægge, hvilke retter vi skal spise
2. At stege, koge eller røre i gryderne
3. At gøre ingredienserne klar (fx vaske, hakke eller snitte grøntsager)
4. At bestemme, hvilke madvarer vi køber
5. At købe ind
6. At dække bord
7. At tage ud fra bordet, rydde op eller vaske op
Ser vi på hvorfor børnene hjælper med madlavningen derhjemme, fremgår det, at de primært hjælper af lyst snarere end af pligt. Lidt over hver tredje får dog at vide af deres forældre, at de skal hjælpe, men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke kan lide at lave mad. Blandt de børn, der får at vide, at de skal hjælpe, synes 75 % godt om madlavning. Til sammenligning er det 91 % blandt dem, der frivilligt deltager.
En ud af fem børn hjælper, fordi de er nysgerrige på den mad der laves, mens knapt en ud af 10 børn får lommepenge for at hjælpe.
Hvorfor hælper du med at lave mad derhjemme? (n=977)
“Jeg vil gerne have en ret og synes den er bedst, når jeg selv laver den.”
PIGE 13 ÅR
For 6 ud af 10 af de børn, der har deltaget i undersøgelsen, er det meget vigtigt eller rimeligt vigtigt at lære at lave mad. Dette ligger stort set på niveau med sidste års undersøgelse. Kun 12 % af børnene finder det ikke vigtigt at lære at lave mad.
En større andel af piger end drenge mener, at det er vigtigt at lære at lave mad. I alt er der 9 %-point flere piger end drenge, der angiver dette som meget vigtigt eller rimeligt vigtigt.
Hvor vigtigt er det for dig, at du lærer at lave mad?
“Det er vigtigt, at lære at lave mad, så jeg ikke skal bruge mine penge på at købe fastfood.”
DRENG 13 ÅR
Blandt de børn, der angiver, at det er meget vigtigt eller rimeligt vigtigt at lære at lave mad, siger mere end tre ud af fire, at det skyldes, at de gerne vil kunne lave mad til deres familie, når de bliver voksne.
For børnene er det altså vigtigt at opnå et bredt sæt færdigheder i køkkenet – både for at kunne lave deres favoritretter og for at være godt forberedt på fremtiden. Derudover nævner nogle børn også mere pragmatiske årsager, såsom at de skal til eksamen i madkundskab, eller at de ønsker at kunne lave mad for at spare penge i deres fremtidige økonomi.
Hvorfor er det vigtigt for dig, at du lærer at lave mad? (n=755)
Børnene udtrykker i høj grad, at de godt kan lide at lave mad. Hele 81 % af børnene angiver, at de godt kan lide det, mens blot 8 % svarer, at de ikke bryder sig om det. Sammenlignet med sidste år er andelen af børn, der godt kan lide at lave mad, steget med 8 %-point, hvilket er en markant stigning.
Kan du lide at lave mad? (n=1.275)
“Det interesserer mig ikke at lave mad. Jeg vil hellere spille computerspil.”
DRENG 13 ÅR
Børnene vil generelt gerne deltage mere i madlavningen derhjemme. Næsten halvdelen angiver, at de gerne vil lave mere mad. Derimod svarer 14 %, at de allerede føler, de hjælper meget og derfor ikke har behov for at være mere med i køkkenet. Dette stemmer overens med, at størstedelen af denne gruppe også i højere grad har deltaget i madlavningen i den seneste uge.
Samlet set er knapt to ud af fem børn ikke interesseret i at lave mere mad, end de gør nu. For nogle skyldes den manglende interesse, at de foretrækker andre aktiviteter, såsom at spille computer eller gå til sport. For andre handler det om, at der findes nemme alternativer, såsom færdigretter, rugbrød eller havregrød.
Vil du gerne være mere med til at lave mad derhjemme? (n=1.275)
Når børnene spørges om, hvad der kunne få dem til at lave mere mad, svarer næsten halvdelen at medbestemmelse over, hvad der skal laves, er en vigtig faktor. Derudover lægger mange af børnene vægt på, at det skal være hyggeligt, når der laves mad.
For mere end hver tredje er det motiverende ikke at skulle hjælpe med oprydningen efter madlavningen. Dette står i kontrast til, at en stor del af børnene (62 %) netop hjalp til med at tage ting af bordet, rydde op eller vakse op, da de seneste hjalp til i køkkenet.
“Jeg behøver ikke blive bedre til at lave mad, for jeg kan bare spise havregrød.”
DRENG 14 ÅR
Belønning er en anden motiverende faktor – knap hver tredje mener, at de ville være mere motiveret, hvis de fik noget for deres indsats, såsom lommepenge. Tidligere blev det rapporteret at 13 % af børnene allerede får lommepenge for at deltage i madlavningen, hvilket også er deres motivation for at hjælpe.
Blandt de børn, der ikke har lyst til at lave mere mad, svarer knapt halvdelen (47 %), at de ville lave mere mad, hvis de fik lommepenge for det. Generelt vil denne gruppe af børn gerne have noget for deres indsats, hvilket også inkluderer andre belønninger såsom at blive fritaget for oprydningsopgaver eller få mulighed for at vælge, hvad der skal laves.
Hvad skulle der til for at få dig til at lave mere mad? (n=1.275)
23 % af børnene synes, det er vigtigt, at deres familie gør en indsats for at leve miljø- og klimavenligt. Dette er en lille stigning sammenlignet med sidste års niveau på 20 %, hvor niveauet var på det laveste i årrækken fra 2020 og frem. Blandt de børn, der synes, at det er vigtigt, at de og deres familie gør noget for at leve miljø- og klimavenligt, har størstedelen (76 %) hjulpet til i køkkenet den seneste uge.
Hvor vigtigt er det for dig, at du og din familie gør noget for at leve miljø- og klimavenligt? (n=1.275)
Mere end hver tredje af børnene mener allerede, at de lever meget miljø- og klimavenligt og synes derfor ikke, at de behøver at gøre mere, end de gør i dag. Af disse børn er der en markant forskel på, om de har hjulpet med madlavningen eller ej. Cirka 62 % af børnene har hjulpet med madlavningen i den seneste uge, mens 30 % ikke har været involveret.
21 % af børnene vil gerne have, de og deres familier gør mere derhjemme for at passe på miljøet og klimaet. Derimod angiver 18 %, at de ikke ønsker at gøre mere, fordi de ikke synes, det er vigtigt.
Vil du gerne have, at I gør mere derhjemme for at passe på miljøet og klimaet, end I gør i dag? (n=1.275)
Blandt de børn, der gerne vil leve mere miljø- og klimavenligt, er de mest populære tiltag at smide mindre mad ud, spise flere grøntsager og reducere deres indtag af oksekød. 9 % overvejer helt at droppe at spise kød.
Der er her en relativt stor forskel mellem drengene og pigerne, idet pigerne generelt er mere tilbøjelige til at foretage flere forskellige miljø- og klimavenlige tiltag, hvor drengene vælger færre tiltag. 15 % af børnene svarer ‘Ved ikke’ på, hvad de gerne vil gøre derhjemme for at passe på miljøet og klimaet. Der kan være flere grunde til dette, herunder at det kan være svært for denne gruppe børn at forholde sig til spørgsmålet.
Hvad vil du gerne have, at I gør mere derhjemme for at passe på miljøet og klimaet, end I gør i dag?
Børns deltagelse i køkkenet og deres lyst til at lave mad
I årets undersøgelse har 59 % af børnene væres med til at lave mad inden for den seneste uge. Et resultat som Alice Grønhøj, der er lektor ved MAPP Centre på Aarhus Universitet, og som blandt andet har forset i strategier for adfærdsændring i familien, vurderer ikke har ændret sig væsentligt over årene. Børnene deltager stadig primært i køkkenet af lyst og foretrækker at være frivilligt involverede. Dog påpeger hun, at en del børn også hjælper til, fordi de bliver bedt om det. Hun mener, at strukturerede familieaktiviteter, hvor børnenes bidrag værdsættes, kan øge deres lyst til at deltage.
“Forældrenes og børnenes travle hverdag kan være en stor barriere for at få børnene mere involveret i køkkenet.”
Ifølge Alice Grønhøj viser undersøgelsen, at mange børn gerne vil deltage i madlavningen for at hjælpe deres forældre. Hun opfordrer til, at forældrene gør madlavningen sjovere og mere engagerende, selvom det kan betyde rod og mindre vellykkede første forsøg. Alice Grønhøj understreger, at det at give børnene et skub i starten kan hjælpe dem med at udvikle en interesse for madlavning.
I årets undersøgelse angiver seks ud af ti børn, at de synes, det er vigtigt at lære at lave mad. Alice Grønhøj ser dette som positivt, da det viser børnenes bevidsthed om vigtigheden af madlavning for både omsorg og sundhed. Hun bemærker dog, at der stadig er en kønsforskel, hvor piger typisk finder madlavning vigtigere end drenge, men at denne forskel muligvis udlignes over tid.
Forældrenes rolle i at motivere børn til at deltage i madlavning
Alice Grønhøj påpeger, at mange forældre vælger den nemmeste løsning, som kan være at lade børnene dække bord og rydde op i stedet for at involvere dem aktivt i madlavningsprocessen. Hun forstår, at det i en travl hverdag kan være fristende at lade børnene udføre mindre tidskrævende opgaver, men hun opfordrer til, at forældrene inddrager børnene mere aktivit i beslutningsprocesser og tilberedningen af måltiderne.
“Man kan skubbe lidt til forældrene og udfordre dem til at inddrage børnene i de tidlige faser af madlavningen også.”
Alice Grønhøj forklarer, at børnene i undersøgelsen foretrække at være med til at vælge, hvad der skal laves til aftensmad frem for at deltage i oprydning og opvask. Hun ser en udfordring i, at det kan være svært for børnene at relatere til mere abstrakte opgaver som planlægning af måltiderne, og hun opfordrer derfor forældrene til at hjælpe mere aktivt med dette.
Miljø- og klimabevidsthed blandt børn
Alice Grønhøj bemærker en nedadgående tendes i, hvor vigtigt det er for børnene at leve miljø- og klimavenligt. Hun finder det ærgerligt, at emnet ikke prioriteres højere, men hun forstår, at sundhed ofte har større fokus end klima i mange familier. Hun påpeger, at selvom klimabevidstheden ikke er i top blandt børnene, adskiller danske børn sig ikke negativt fra deres internationale kammerater på dette område.
“Der er en tydelig tendens til, at forældre har mere fokus på sundhed end på klima.”
“Det som kendetegner mellemmåltiderne, er, at de ofte indeholder mere sukker end hovedmåltiderne.”
NATASHA SELBERG, ERNÆRINGSFAGLIG CHEFKONSULENT, HJERTEFORENINGEN
Arla Fonden
Sønderhøj 46
8260 Viby J.
CVR-nr. 34737215
E: info@arlafonden.dk
T: (+45) 70 22 55 00
Bemærk: Arla Fonden kan ikke søges