Arla Fonden og Danske Skoleelever: Her er tre råd til, hvordan skolemad kan blive en succes

Skolemaden skal mere end at mætte – den skal styrke fællesskab, trivsel og bæredygtighed. Derfor er det afgørende, at ordningen lykkes, skriver Madicken Luther og Sanne Vinther.

Madicken Luther og Sanne Vinther
Bestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever og direktør, Arla Fonden

Debatindlægget er bragt i Altinget Uddannelse 15. januar 2025. Det kan læses her.

Skolemad er på vej til eleverne i folkeskolen, og det er helt utrolig glædeligt, at midler på finansloven skal vise vejen frem. Tak til politikerne for at være visionære og finde pengene.

Vi mener, at skolemaden skal meget mere end bare at stille sulten. Skolemad er det enkeltstående initiativ, der kan rykke allermest for sundhed, trivsel, dannelse og bæredygtighed for de næste generationer af unge danskere.

Derfor er projekt skolemad alt for vigtigt til at fejle. Det kan være med til at skabe bedre liv.

En ny forsøgsordning med skolemad igangsættes over de kommende år. Men før eleverne sætter sig til bordet, må vi sikre, at det bliver gjort rigtigt – for gode intentioner er langt fra nok. I første omgang skal 20.000 elever deltage i forsøgsordningen.

Her er vores bedste nytårsønsker og gode råd til, hvad forsøgene med skolemad også skal have for øje.

Spisepausen skal prioriteres

En god skolemadsordning handler ikke kun om maden, men også om rammen. Vi opfordrer til, at der bliver afsat tid til at prioritere spisepausen, så måltidet bliver en naturlig og vigtig del af skoledagen.

Eleverne skal have tid til at sidde ned, nyde maden og få en rolig stund med deres klassekammerater. Det må meget gerne foregå et andet sted end ved det skolebord, hvor de få minutter tidligere har lavet dansk og matematik.

Måske i et rum, der er dedikeret til maden og fællesskabet omkring den.

Samtidigt mener vi, at spisesituationen skal støttes af en voksen, der spiser sammen med eleverne og hjælper med, at spisepausen bliver inkluderende og hyggelig for alle. Et sted, hvor der er plads til samtale, grin og en pause fra den lange skoledag.

Involvering giver læring og ansvar

En skolemadsordning skal ikke være en passiv ’affodringsordning.’ Elever skal inddrages i maden, både når det kommer til planlægning og tilberedning.

Når eleverne selv er med, giver det dem stolthed og ansvar, og de mange måltider i skolerne er daglige muligheder for at udvikle værdifulde madkompetencer, som kan påvirke deres sundhed, trivsel og madmod – alt sammen vigtige kompetencer at få med sig videre i livet.

Det er ikke kun vigtigt at lære at beregne en cirkels omkreds eller kommaregler. Skolemaden giver en fantastisk mulighed for praktisk undervisning.

Her kan det være naturligt at tale om, hvordan skolemad virker på kroppen kontra de kyllinge-nuggets, som måske gemte sig i madpakken tidligere. Eller tale om, hvordan du spiser bæredygtigt og efter sæson.

Skolemaden skal være sund, grøn og velsmagende

Det siger sig selv, at maden skal leve op til de officielle kostråd. Men den skal også være velsmagende og indbydende, for det er ikke nok at servere sund mad.

Gratis skolemad har kun værdi, hvis eleverne har lyst til at spise den. Skraldespandene må ikke være fyldt med skolemad, ligesom de har været fyldte med madpakker.

Forsøgene skal derfor give os viden om, hvordan vi – uanset en skoles fysiske køkkenfaciliteter eller størrelse – kan lave god, sund og grøn mad, som eleverne har lyst til spise.

Med den viden forsøgene vil skabe, vil sandsynligheden øges for, at skolemaden reelt bliver et forebyggende tiltag for danske elevers sundhed.

Skolemad er ikke bare et måltid. Det er en investering i fremtiden.

Det er en mulighed for at give elever en sund start på livet og skabe fællesskaber, der styrker både trivsel og læring og vores syn på hinanden. Men det sker af sig selv, og vi må ikke lade denne chance gå til spilde.

I Arla Fonden og hos Danske Skoleelever står vi klar til at bidrage med viden og erfaringer i processen. Forsøgene begynder i august. Lad os komme i gang.